Fra livskrise til livsgnist

Jeg tror på, at livskriser kommer, fordi vi har brug for dem. Og at de rummer en åbning og et umådeligt potentiale.

Det er en misforståelse, at livskriser, som fx kritisk sygdom, alvorlig stress, depression eller tab - af den ene eller anden karakter - udelukkende er et skridt tilbage i livet.

Ja, det er voldsomt på så mange planer. Hvis du virkelig har oplevet en livsændrende krise, så ved du, at det føles som om fundamentet forsvinder under fødderne. Ens verden bliver rystet, livet mister sin uskyld. Det føles som en dyb afgrund, og det er råt og hudløst, vanvittigt sårbart og meget ofte ensomt.

Og tiden efter krisen kan føles som en slags underligt udefinerbart ingenmandsland, hvor man famler i blinde for at finde nyt fodfæste.

~

Men jeg har sådan lyst til at tilbyde det perspektiv, at livskriser også rummer…
En åbning.

Når vi tør overgive os til den nye virkelighed, er der en kraft og et umådeligt potentiale i tiden efter en livskrise. En kæmpe åbning til LIVSGNIST.

~

Måske har krisen medført noget, der føles som begrænsninger. Nye behov, udfordringer, funktionsnedsættelser, senfølger - eller blot dybe ar på sjælen.

Men midt i dette sårbare sted er der også potentiale.

Potentiale til at få skærpet dit nærvær.
Dine sanser.
Din intuition.
Din selvindsigt.
Din medfølelse.
Din forbindelse til din krop.
Din forbindelse til naturen.
Din forståelse for liv.
Potentiale til virkelig at lære dig selv, din essens, at kende.
Potentiale til at opleve en spirende nysgerrighed på verden og en kriblende lyst til at udforske livet med alle dets nuancer.

Livskrisen kan blive en opdagelse af dine egne uerkendte ressourcer. Din egen overraskende styrke.

~

En krise kan ofte føles som et point of no return. Hvor end du gerne ville, kan du ikke bare gå tilbage til sådan, som tingene var engang.

Man er ikke den samme, når man kommer ud af stormen, som man var før stormen. Netop derfor kan krisen også blive en dør til uigenkaldelig personlig transformation.

And once the storm is over, you won’t remember how you made it through, how you managed to survive. You won’t even be sure, whether the storm is really over.

But one thing is certain. When you come out of the storm, you won’t be the same person who walked in.

That’s what this storm’s all about
— Haruki Murakami

Du er blevet konfronteret med livets brutalitet – men også med noget meget ægte, noget meget menneskeligt og meget vigtigt. Dit synsfelt er blevet åbnet, udvidet. Du har fået en ny indsigt og bevidsthed, som er dybt forankret i både din krop, dit sind og din sjæl, og som du derfor også intuitivt vil være i kontakt med. En bevidsthed, som potentielt kan blive den største gave i dit liv og skabe udgangspunkt for en ny måde at være i livet på.

Asken fra dit gamle liv, kan give gødning til dit nye.

Og selvom det tager tid, så ved jeg - af dyrekøbt erfaring - at det ER muligt at finde nyt fodfæste.

Og det er muligt at bygge sig selv op fra bunden.

Måske er dette vendepunkt netop muligheden for at bygge et mere bæredygtigt fundament? I din krop og i dit sind såvel som i dine omgivelser, relationer, dagligdag og vaner.

Nogle gange må vi rystes i vores grundvold for at vågne op. For at skabe vedvarende forandring.

Nu kan du tillade dig selv at komme i kontakt med en mere sand og meningsfuld version af dig selv.

~

Jeg tror på, at kriser kommer, fordi vi har brug for dem, for at kunne rette kursen og leve mere bæredygtigt og i kontakt med os selv.

Hvis du er eller har været der, skal du vide, at du har min største respekt og opbakning.

Du rummer så meget mere kraft og styrke, end du overhovedet begriber!❤

Og hvis du er nået dertil i din proces, hvor du ganske forsigtigt begynder at se verden i farver igen, at mærke en spirende nysgerrighed på livet, så har jeg bare lyst til at sige:

DET.ER.KUN.LIGE.BEGYNDT.

Så meget godt ligger forude!